Vi har altid haft heste i familien. Da vi fik børn, fik de naturligvis også deres egen pony, Trille, som nåede at blive 24 år. Hun blev aflivet sommeren 2009 pga. sygdom.
Vores første Belgier købte vi i 1997, på Ho fåremarked, mest fordi vi syntes hun så så trist og forkommen ud. "Ramona af Maribo" hed hun, og det viste sig ret hurtigt at hun var med føl. Dette føl døde under fødslen, og vi fik hende holdt til igen. Året efter fik hun føllet "Balder af Fladhøjgård".
Hun fik dog en hofteskade under fødslen, som gjorde, at vi måtte aflive hende da Balder var ½ år gammelt.
Endnu en Belgier er kommet til. Hun blev købt som føl på sjælland, "Martha af Vollerupgårde". Hun er en rigtig glad hest, der ikke ved hun er af den tunge race, men selv tror hun er lippizaner. Hun kan ihverttilfælde lave de samme fine ting som denne race, mener hun.
Endvidere har vi datterens Holstener gående, "Axel", der oprindelig blev købt som springhest, men også bruges til stævnekørsel.
Der har i tidens løb været flere heste igennem hos os, som enten er solgt eller aflivet/slagtet af forskellige årsager, men som regel bliver dyrene gamle hos os, og hestehandler bliver vi aldrig, da vi ikke nænner at komme af med de dyr der flytter ind hos os.
Vi har gennem tiden haft flere hunde. Ofte omplaceringshunde og enkelte fra hvalp. Pt. har vi Molly, som er en omplaceringshund som blev 4 år i april 2010. Hun er med overalt det er muligt, i stalden, på hestevognen eller på tur i skov og ved strand.
Og sidst men ikke mindst, har manden osse fået egen hund. En lille hanhund ved navn Jack, som følger ham hvorend han går, om det så er hjemme eller på stævnepladsen.